§ 1.
Klubbens navn er, Valby Badminton Club ( VBC ), og dens
formål er at fremme badmintonsporten. Klubbens hjemsted er: Skellet
30 2500 Valby.
§ 2.
Klubben er gennem Københavns Badminton Kreds medlem af
Dansk Badminton Forbund under Dansk idræts Forbund, og medlemmerne er
underkastet de amatørregler, som disse forbund måtte fastsætte. Klubben er
endvidere gennem Dansk Idræts Forbund tilsluttet Te Internationale
Badminton Forbund.
Som medlem kan optages enhver badmintoninteresseret, når
anmodning derom rettes til bestyrelsen, og denne godkender optagelsen.
Udelukket fra medlemskab er enhver, der er ekskluderet af
en under Dansk Badminton Forbund, eller som pga. restance er slettet af en
klub under Dansk Idræts Forbund. Optagelse kan dog ske, når forholdet til
den
pågældende klub er bragt i orden.
Medlemmerne er enten aktive eller passive.
Ved passive forstås medlemmer der udelukkende er medlem
af klubben for at støtte denne økonomisk. Disse har ingen stemme - eller
spillemæssigt rettigheder.
Medlemmer, der ikke er fyldt 16 år den 1. September i den
pågældende sæson, betegnes som juniorer. Samtlige medlemmer har adgang til
klubbens sammenkomster og generalforsamling.
For hver af klubbens medlemskategorier fastsætter
bestyrelsen senest 1. Maj klubkontingent for den nye sæson. Dette
bekendtgøres ved opslag i klubbens lokaler eller ved generalforsamlingen.
Kun aktive medlemmer kan leje baner.
For hver sæson fastsetter bestyrelsen banelejen for den
kommende sæson. En sæson løber fra 15. August til 15. Juni, og banelejen
er bindende for hele sæsonen - respektive resten af sæsonen.
Lejeren er forpligtet til uden reduktion i lejen at afstå
fra de lejede timer indtil to gange i løbet af sæsonen
( udenfor de
nedennævnte dage ) til afvikling af særlige klubarrangementer. Meddelelse
om denne afståelse skal
fra klubbens side ske med mindst en otte dages
varsel ved opslag i hallen.
Hallen er lukket fra og med juleaftensdag til og med
nytårsdag. Fra og med skærtorsdag til og med 2. Påskedag.
St. Bededag, Kr.
Himmelfartsdag, pinselørdag, 1. og 2. Pinsedag samt Grundlovsdag.
Dispositionsretten til en bane er kun gældende, når banen
er fuldt tegnet og rettidigt betalt.
Betaling af de i §5 og § 6 nævnte ydelser forfalder til
betaling i 3 rater, 1. rate den 15. juni, 2. rate den 1. oktober og 3.
rate 1. februar.
Såfremt et medlem på en bane er mere end 7 dage i
restance, mister denne medlemsretten og retten til at
benytte banen.
I henhold til Dansk Badminton Forbunds love vil sådanne
medlemmer blive indberette til forbundet som slettet
pga. restance.
Opsigelse af bane kan for såvel lejer som udlejer kan ske
med en måneds varsel til 15. Juni, dog med undtagelse
af dokumenteret
sygdom, bortrejse til provinsen eller udland og i særlige tilfælde, hvor
VBC’s bestyrelse
godtager den ønskede opsigelse - eller finder det
nødvendigt at opsige banelejeaftalen. Lejers opsigelse og udmeldelse skal
ske skriftlig og sendes til klubbens adresse.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, når særlige forhold
- herunder usportslig optræden - taler herfor. Vedkommende kan dog
forlange sin eksklusion behandlet på førstkommende generalforsamling og er
berettiget til selv at være til stede under forhandlingen uden stemmeret,
men dog med ret til at tale sin sag.
Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
Indkaldelse til generalforsamling sker ved opslag i klublokale og hal med
tre ugers varsel og med angivelse af dagsorden.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden
udgangen af april måned. Forslag der ønskes behandlet på
generalforsamlingen, skal være modtaget på klubbens kontor skriftlig
senest 10 dage før den ordinære generalforsamling. Fristen for forslag,
der indeholder lovændringer, er dog 3 uger.
På dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal
findes følgende punkter :
1.
Valg af dirigent.
2.
Bestyrelsen aflægger beretning om klubbens virksomhed i den
forløbne sæson.
3.
Kassereren fremlægger det reviderede regnskab samt budget for den
nye sæson til godkendelse.
4.
Behandling af indkomne forslag.
5.
Valg af formand og ungdomsleder eller valg af kasserer og
spilleudvalgsformand.
6.
Valg af 1 til 2 bestyrelsesmedlemmer.
7.
Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
8.
Valg af 6 medlemmer til spilleudvalget.
9.
Eventuelt.
En ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes så ofte
bestyrelsen finder anledning hertil og skal indkaldes, når mindst 10 % af
de stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter motiveret krav herom.
Bestyrelsen skal i så tilfælde foranledige indkaldelse udsendt inden 6
dage fra modtagelsen af andragendet og med opgivelse af dagsorden.
Stemmeret på en generalforsamling har kun aktive
medlemmer, der er fyldt 16 år inden den 1. september i den pågældende
sæson, der har været medlem i klubben i mindst 6 måneder og som ikke er i
restance.
Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.
Indsigelse mod generalforsamlingen gyldighed skal
fremsættes, før forhandlingerne tager deres begyndelse. Mindst tre dage
før den ordinære generalforsamling afholdes, skal revideret regnskab være
fremlagt på klubbens kontor til medlemmernes gennemsyn.
Til at lede klubben vælger generalforsamlingen en
bestyrelse på minimum 6 og maksimum 8 medlemmer. Hvis bestyrelsen skønner
det nødvendigt, kan den i tilspidsede situationer optrappe antallet til
maksimum 8 medlemmer. Der vælges en formand, en kasserer, en
spilleudvalgsformand og en ungdomsleder. Endvidere vælges 2 suppleanter
til bestyrelsen. Valgene gælder for 2 år, således at det ene år vælges en
formand, ungdomsleder og 1 til 2 bestyrelsesmedlemmer og det følgende år
vælges en kasserer, en spilleudvalgsformand og 1 til 2
bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan dog finde sted. Intet medlem kan sidde i
bestyrelsen udover 2 år uden genvalg.
Desuden vælges 2 revisorer, ligeledes for to år, med
skiftevis afgang hvert år, samt en revisorsuppleant.
Samtlige valg skal foregå skriftligt, såfremt der bliver
opstillet flere kandidater end der skal vælges. Beslutninger på
generalforsamlingen tages ved simpel stemmeflertal. I tilfælde af
stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
For vedtagelse af ændringer og tilføjelser til loven samt
anvendelse af midler fra opsparede fonds, kræves dog ¾ af de fremmødte
stemmeberettigede medlemmers stemmer.
Bestemmelser om klubbens opløsning samt køb og salg af
faste ejendomme kan kun træffes på en ekstraordinær generalforsamling, der
indkaldes i denne særlige anledning. For at bestemmelsen kan træffes, skal
2/3 af klubbens stemmeberettiget medlemmer stemme herfor. Såfremt der ikke
er mødt tilstrækkeligt antal medlemmer, skal bestyrelsen indkalde en ny
generalforsamling, hvor spørgsmålene
( klubbens opløsning samt køb og salg af faste ejendomme
) da kan besluttes af ¾ af de fremmødte stemmeberettiget medlemmer. I
tilfælde af klubbens opløsning stilles klubbens ejendele og aktiver,
hvorom ikke særlige bestemmelser allerede er truffet, til Dansk Badmintons
Forbunds disposition.
Såfremt bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer forlanger
det, skal afstemningen forgå skriftligt.
§ 13. Bestyrelsen.
Bestyrelsen vælger i sin midte en næstformand og en
sekretær. Det påhviler bestyrelsen at føre protokol over sine møder, der
afholdes så ofte, formanden finder det nødvendigt. Bestyrelsesmøder skal
dog afholdes indenfor 3 uger, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer forlanger
det.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer
er til stede. Alle spørgsmål afgøres ved simpel stemmeflertal. Står
stemmerne lige, gør formandens stemme udslaget.
Klubbens bestyrelse er bemyndiget til at drive
beværterbevilling for klubbens medlemmer i klubbens lokaler.
Bestyrelsen har beføjelse til under givne omstændigheder
at hædre et medlem af klubben ved at tildele klubbens æresemblem i guld.
Bestyrelsen, der repræsenterer klubben udadtil, bestemmer
selv sin forretningsorden og kan antage lønnet medhjælp.
Klubben tegnes af formanden eller - i dennes fravær - af
næstformanden i forening med et bestyrelsesmedlem. Ved dispositioner over
fast ejendom kræves hele bestyrelsens underskrifter.
Klubbens bestyrelse eller medlemmer hæfter ikke
personligt overfor tredjemand.
Kassereren fører regnskab over klubbens indtægter og
udgifter, og er ansvarlig for klubbens kasse samt øvrige aktiver.
Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31. december.
Kassebeholdningen må ikke overstige et af bestyrelsen
fastsat beløb. Den del af klubbens likvide formue, der ikke er nødvendig
til klubbens drift, indsættes på en bank- eller sparekassebog. Af
beholdningen i bank- eller sparekasse kan kun hæves af formanden eller
næstformanden og kassereren i forening.
Klubbens regnskab skal revideres af ekstern revisor
umiddelbart efter regnskabsårets slutning og forinden generalforsamlingen.
Endvidere skal regnskabet og kontoudtog fra bank og giro, fremvises for
bestyrelsen mindst hver tredje måned.
Det nedsatte spilleudvalg forestår udtagelse af
seniorspillere til at repræsentere klubben samt tilrettelægger og forestår
alle trænings- og turneringsarrangementer for seniorer i klubben.
Det påhviler spilleudvalget at føre protokol over dets
møder.
Det nedsatte ungdomsudvalg forestår udtagelse af
ungdomsspillere til at repræsentere klubben samt tilrettelægger og
forestår alle trænings- og turneringsarrangementer for ungdomsspillere i
klubben
Det påhviler ungdomsudvalget at føre protokol over dets
møder.
Vedtaget på generalforsamlingen den 22. Maj 1938.
Ændringer vedtaget på generalforsamlingerne den 18. april
1943, 23. april 1944, 25. april 1958, 16.maj 1956, 23. september 1967, 25.
maj 1976, 17. maj 1982, 28. september 1987, 18. maj 1988, 6. juni 1990, 6.
juni 1991, 10. juni 1992, 27. april 1993, 19. april 1995, 28. april 1998,
26. marts 2004.
Bestyrelsen.