| God sæsonstart |
|
VBC's ungdomshold er begyndt denne sæson rigtig godt. Vi har vundet størstedelen af de kampe, som vi har spillet. Godt gået! Den 24. september var fire ud af vores fem hold i aktion i VBC-hallen. Det var en hyggelig dag i hallen, hvor der blev spillet en masse gode kampe, og der var mange, som havde fundet vej til VBC-hallen for at se på. Godt spil, god fight og god opbakning gav flere sejre til VBC. Vores U11-hold indledte sæsonen med at tabe 2-4 efter en tæt kamp i VBC-hallen. Der blev kæmpet til det sidste i sæt i den afgørende kamp for at få uafjort, men vi tabte desværre. Vores U11-hold spillede i det hele taget en rigtig god kamp. Den efterfølgende kamp vandt de uden kamp, da modstanderholdet har trukket sig. Godt med en sejr, men ærgeligt at det blev uden kamp. Næste kamp er på hjemmebane mod BK36 den 20. november. Vores U13-hold lagde ud med en sikker sejr. De vandt 6-0 over HB 2000. U13-holdet spillede flot og vandt overbevisende. Den efterfølgende kamp vandt de uden kamp, da modstanderholdet har trukket sig. Godt med endnu en sejr, men stadig ærgeligt at det blev uden kamp. Næste kamp er på udebane mod Sundby KFUM den 6. november. Vores U15-drengehold begyndte sæsonen med at vinde 6-0 over NBK amager. Der var aldrig tvivl om resultatet, da vores drenge leverede en solid indsats og sendte NBK hjem til Amager med et stort nederlag. I deres efterfølgende kamp var de i Gladsaxe for at spille mod Galdsaxe-Søborg 2. Her blev det til 3-3. I en svær udekamp fik vi kæmpet os til uafgjort. Vores to fremadstormende talenter Martin Goldschmidt og Pelle Munck sørgede - med sejre i deres singler og sammen i double - for, at vi kunne tage Valby med den ene point. Vores U15-pigehold indledte sæsonen med en sejr over Dragør 2. Resultatet blev 4-2. Efter en stærk indsats kunne pigerne trække sig sejrrigt ud af kampen. Det var en spændende kamp, men til sidst afgjorde pigerne kampen til deres fordel. I deres næste kamp spillede pigerne mod Drive 2 i Mariendalshallen. Det var en nervepirrende kamp, som endte 3-3. Endnu en gang leverede pigerne en flot indsats, godt spil og god fight. Fortjent fik de det ene point med hjem. Næste kamp er på hjemmebane mod Sundby KFUM 2 den 20. november. Vores U17-hold har ligeledes begyndt sæsonen rigtig godt. I deres første kamp tog de til Amager for at møde KMB2000. På deres egen bane spillede de KMB2000 ud af banen - de havde ikke en chance. Vores U17-hold levede op til favoritværdigheden og vandt uden problemer 6-0. Deres anden kamp vandt de uden kamp, da modstanderholdet trak sig. Derfor er de ivrige efter at komme aktion igen. Det får de lov til den 20. november, hvor de skal møde FKIF 2 i VBC-hallen. Til sidst vil vi opfordre alle, der har mulighed for det, til at komme ned i VBC-hallen den 20. november og støtte op om vores ungdomsspillere. Vores U11-, U13-, U15- og U17-hold spiller på hjemmebane den dag, så der er masser af seværdige kampe. Med venlig hilsen Ungdomsudvalget |

